Tegneren bag motiverne

bettina-lehmann-finderskeepers

Tegningerne skal gerne vække genkendelse og glæde

Draw Doodles Study. Tegninger af Bettina Lehmann

Alle mine tegninger er fyldt med historie og hengivenhed – som vækker en umiddelbar genkendelse og glæde i alle. Motiverne er simple og leder ofte tankerne ud i leg, kærlighed og livets mange facetter.

Alverdens dyr & H.C. Andersen eventyr

Jeg tegner gerne dyr fra hele verden. Den nordiske natur har dog en speciel plads i mit hjerte – og der er derfor en del nordiske motiver at finde i samlingen. For nyligt blev syv H.C. Andersen eventyr føjet til samlingen af tegninger.

Et traditionelt kunsthåndværk

Som gammel grafisk designer har jeg arbejdet med digitale processer og medier i mange år. Men jeg har altid haft en længsel efter et nærvær og en langsommelig proces, som kun et traditionelt kunsthåndværk kan give mig. Derfor begyndte jeg for få år siden at tegne illustrationer i hånden med blæk. Og da jeg ved en tilfældighed faldt over en gammel stregteknik, som jeg kunne kombinere med min kærlighed til blæk, så var jeg solgt.

Motiverne kræver mange timers fokus, men det er lige dér jeg har det bedst. I processen, hvor jeg skaber et detaljeret udtryk ved hjælp af utallige lag af blækstreger – det er en fantastisk rejse.

Folks modtagelse af mine tegninger giver mig en ubeskrivelig glæde.  At kunne bringe glæde gennem smukke stemninger og nærværende udtryk må være det ypperste for en tegner.

Tusind tak for at du læste med. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har noget du gerne vil spørge om.

/Bettina

Comments are closed